5.6. MS Instr Bolero

Klik på en kategori, og se forløbene

Musikudøvelse

Dans

Syng

Spil

Musikalsk

skaben

Skab selv

Musikforståelse

Musikspillet

Musikforståelse

Bolero - instrumentgenkendelse

Dette forløb bør laves som afslutning på et forløb med instrumentgenkendelse.

 

Klassetrin 3.-6. klasse

 

Varighed 2 lektion

 

 

Præsentation af forløbet

Hvem spiller melodien? Vi skal genkende de klassiske instrumenter, når de spiller sammen.

 

 

 

Fælles mål

Musikforståelse efter 4. Klassetrin

 

 

 

 

 

 

Læringsmål

 

 

 

 

 

 

Fremgangsmåde

 

  1. Hver elev logger ind på Musikspillet med UNI·login.

 

  1. Eleverne skal først høre og læse instruktionen på museet. Det er vigtigt, at de har forstået den. Eleverne skal repetere deres viden om alle de klassiske instrumenter.

 

  1. I Quizzen skal eleverne svare på spørgsmål om alle instrumenterne. Der er næsten 700 spørgsmål, så man kan evt. vende tilbage til denne quiz, hvis der en dag er tid tilovers.

 

  1. Print et klassesæt af Bolerokortene - print så mange sæt, at klassen kan være to elever om et sæt.

 

Find en indspilning af Bolero af Maurice Ravel – Vi anbefaler live-indspilning med DRs symfoniorkester dirigeret af Rafael Frübeck de Burgos på YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=lQhKW8XZL3Q

 

  1. Mens Bolero bliver spillet, skal eleverne lægge kortene i den rækkefølge, solo-instrumenterne spiller.

 

 

Idéer til samtale

 

•Hvilke instrumenter kan høres?

•Hvad sker der dynamisk i forløbet? Ét langt crescendo. Kraftigere og kraftigere. Det starter på ppp og slutter på fff.

•Hvad gør strygerne i starten?

•Hvad gør lilletrommen?

 

NB. Det er ikke alle, der har et skarpt øre for klangfarver. Der vil være elever, der til trods for et stort arbejde har meget svært ved denne opgave. Hvis der er ressourcer til det, kan de have gavn af, at læreren arbejder sammen med dem.

 

 

 

Instruktioner til eleverne

 

Kustodens tale

”Hej! Godt du kom. Jeg diskuterede med min kollega, om man kan høre forskel på de forskellige instrumenter i symfoniorkestret – uden af man kan se dem. Min kollega Benny mente ikke, at det er muligt, men jeg sagde, at hvis man har øvet sig, er det altså ikke umuligt. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at bevise, at jeg har ret, men det vil kræve en del mere tid, end jeg har for tiden med alle de gæster, der besøger museet. Derfor tænkte jeg, at det kunne du måske gøre. Det ville jeg virkelig blive glad for.

 

Hvis du kigger på instrumenttræet, kan du læse, se og høre dem. Bagefter kan du gå over i TMG Studiet og deltage i Quizzen. Jeg har talt med dem derovre, og det er i orden, du kommer. Her kan du træne din hørelse. De har naturligvis ikke tid til at sortere spørgsmålene, så der vil være alle mulige spørgsmål om instrumenter. Jeg sagde til dem, at det ikke gjorde noget.

 

Senere skal du så deltage i det store eksperiment. Hør musikken og læg billederne af instrumenterne, efterhånden som de spiller. Uh, hvor jeg glæder mig til at vinde over Benny.

Tjek lige det hele på mit opslag på tavlen. Vi ses”.

 

 

Kustodens opslag

 

Hjælp mig med at vinde over Benny.

Læs om musikinstrumenterne her på Museet på træet med instrumenter.

Gå over til TMG Studios og deltag i Quizzen om instrumenter.

Husk, at du altid kan gå tilbage til Museet og læse mere, hvis du har brug for at vide mere til Quizzen.

 

Senere skal du deltage i et forsøg, hvor du sammen med en klassekammerat skal høre hvilke instrumenter, der spiller i et musikstykke, der hedder Bolero.

 

 

  • Jeg kender og kan nævne de klassiske instrumenter.

 

  • Jeg kan genkende de forskellige instrumenter på deres udseende, klangfarve og navn

Sådan aktiverer du forløbet